Ba Be Nationalpark - Ba Be søen
Ba Be Lake og Ba Be nationalpark ligger 250 km nord for Hanoi og udgør et areal på 76 km2.
Nationalparken huser flere søer, hvor af den største er Ba Be Lake, men udover vand er parken dækket af skov, hvor der gemmer sig ca. 38 plantearter der er på IUCN´s røde liste over truede planter, samt klipper/kalkstensbjerge, Puong Grotten og Dau Dang vandfaldet.
Vietnams største naturlige sø, Ba Be Søen, udgør kernen i Ba Be National Park. Her er kalkstensklipper og tropisk skov, og Ba Be Nationalpark byder desuden på mange slags fugle, naturskønne dale, tårnhøje klippeskær, underjordiske floder, en gigantisk hule og lokale etniske minoriteter. Med andre ord, her er alt hvad hjertet begærer for naturelskeren og økoturisten.
Parken ligger ca. 240 km. nord for Hanoi, og en bustur tager tager ca. 5 timer.
Ba Be Nationalpark er et stykke ekstraordinært natur med landbrugsjord og forrevne klippestykker, der nysgerigt titter ud af den filterede junglebevoksning, og Ba Be nationalpark er en af Vietnams rigeste områder af biologisk mangfoldighed. Her er 1281 plantearter, hvoraf flere er meget sjældne og placeret på IUCN´s røde liste over truede arter. Parken er er overflødighedshorn af dyreliv bl.a. repræsenteret med 81 arter af pattedyr, 17 padder, 322 fuglearter, 106 fiskearter samt 553 arter af insekter og edderkopper.
Ba Be søen
Ba Be Søen (betyder “De tre søer” i det lokale Tay sprog) er den største naturlige ferskvandssø, der strækker sig omkring 8 km i retning nord-syd. Dens gennemsnitlige dybde varierer mellem 17 og 23 meter, den maksimale dybde er 35 meter. Søen ligger ca. 150 meter over havets overflade, hvilket gør den til Vietnams højeste beliggende sø. Navnet “De tre søer” refererer til de tre dele af søen ved navn Pe Leng, Pe Lu, og Pe Lam.
En sejltur på Ba Be Søen kan kombineres med et besøg i Puong Grotten, hvor der findes 18 flagermusarter. Man føres gennem grotten via en underjordisk flod der passerer gennem bjerget.
Ba Be anses af både indfødte Vietnamesisk og besøgende for at være være det bedste trekking område i landet. Hele distriktet er domineret af Pia Book bjergkæden, der har en højde på 1527 meter. En trekking tur her er kombinationen af natur og rig vegetation, rismarkernes tæpper på skråningerne og den rige variation af flora og fauna.
Kajak er nok den bedste måde at udforske Ba Be Søen på. Man Padler gennem holme, opdager skjulte grotter og besøger fiskerlandsbyer. Kajakker kan give dig oplevelser netop dét, hvor store både ikke kan nå. Men en tur med de lidt større både med plads til en 6-8 personer er nu heller ikke en oplevelse man skal kimse af.
Ba Be er også fantastisk at udforske på cykel. Biludlejning og motorcykeltaxier kan også arrangeres i Ba Be. Motorcykeltaxier kan være en god måde at udforske parken på, idet chaufførerne normalt kender de bedste steder.
Der er masser af spændende overnatningsmuligheder i og omkring Ba Be – især er Homestay meget populært.
Ba Be byder sig også til på den gastronomiske front, og der er et utal af specialiteter at gå om bord i. Der er for mange til at nævne, men kogt chayote med sesam eller ” lon cap nach” som er kød fra svin opdrættet i marken eller skoven er manges favoritter. Grillet kød og fisk og et stort udvalg af grøntsager, ris kogt i bambusrør, nudler og æg er blot nogle af områdets andre specialiteter.
Ba Be besøges stadig ikke af så mange turister, som området retfærdiggøre, og det betyder, at man virkelig kan opleve livet omkring søen og de etniske grupperinger i deres naturlige miljø – mulighederne i Ba Be Nationalpark er mange, og der er noget for en hver smag.
Oplev Ba Be Nationalpark
Ba Be byder på alt fra 2-5 dages ture, hvor man ser Ba Be Lake, en grotte og nyder den smukke natur, til en motorcykel tur fra Hanoi, eller hvad med en gang hård trekking.
Ba Be er endnu uspoleret af turister. Så skal du se Ba Be og den smukke natur inden den fyldes med turister, så har du chancen nu.