Hue

Hue & kejserbyen

Den charmerende og stemningsfulde kejserlige by Huế er placeret ved bredden af Perfume-floden. Byen der var hovedstad for Kejserdynastiet Nguyen, evner stadig at genskabe stemningen af fortidens storladenhed til trods for, at mange af de fineste bygninger blev ødelagt under Vietnamkrigen.

Huế er selvfølgelig placeret på UNESCO´s verdensarvsliste og fremstår malerisk og poetisk, når man slentrer rundt inden for byens murer.

Der er noget poetisk over en by, hvis vigtigste vartegn er en flod, og poesien bliver ikke mindre, når floden har fået tilnavnet Perfume River. Flodens oprindelige navn er imidlertid Huong River. I efteråret falder orkideblomster i vandet og føres med strømmen, hvilket giver floden en parfume-lignende aroma, deraf øgenavnet.

 

Hvis du er historie nørd, eller bare elsker at gå på opdagelse i eksotiske kulturer, så er Huế – Vietnams tidligere kejserlige hovedstad absolut et af de steder du må besøge i Vietnam. Byen er den enestående demonstration af den magt der forsvandt med det kejserlige imperium, herunder et kompleks af monumenter, grave og pagoder, der tiltrækker turister fra hele verden.

Fæstningsanlægget indtager et stort afgrænset område på den nordlige side af Perfume River; Anlægget består af fire citadeller og komplekset indeholder både kongelige paladser og helligdomme samt den forbudte by. Turister forventes at tilbringe mindst én dag hvis de vil besøge hele komplekset.

Kejseren ønskede at genskabe, i mindre form, en kopi af den forbudte by i Beijing. Titusinder af arbejdere blev indkaldt til at grave en voldgrav og jordvolde til at danne den ydre omkreds af citadellet. Senere blev jordvoldene erstattet af en to meter tyk stenmur. På grund af landskabets form, er citadellet placeret mod øst mod Perfume-floden (i modsætning til den forbudte by i Beijing, som står mod syd). Kejseren besluttede at lave sit eget palads inden for murene af citadellet langs den østlige side nærmest floden.

Byen og alle de arkitektoniske vidundere fik dog en krank skæbne i 1968, hvor de amerikanske styrker i Vietnam, reagerede på den kommunistiske overtagelse af Hue, og beordrede byen generobret. Amerikanske bomber sprængt størstedelen af ​​byen i murbrokker, og kun en håndfuld af bygningerne undgik bomberegnen.

Udover at besøge de gamle monumenter og grave byder Hue også på meget andet. Man kan f.eks. bade og slikke solskin på nogle af Vietnams smukkeste strande – Thuan An og Lang Co, der dog ligger lidt væk fra centrum.

Den Demilitariserede Zone (DMZ)

Vietnamkrigen fylder en del, og man kan ikke undgå at støde på historiske fragmenter fra krigsårene, når man rejser rundt i landet. I den demilitariserede zone (DMZ) kommer man helt tæt på krigens begivenheder. Området kan opleves på en 1 dagstur fra Hue i enten i bil eller bagpå motorcykel.
Nej, du får ikke lov til at køre selv – hvorfor kan du læse mere om her.

DMZ er området omkring den tidligere grænse mellem Nord- og Sydvietnam. Området strækker sig fra Laos og helt ud til kysten. Området oplevede voldsomme kampe under krigen.

Området byder på adskillige spændende steder og byer. Man kan bl.a. se Hien Luong Bridge, der markerer den tidligere grænse ved floden Ben Hai River. Vinh Moc Tunnelerne giver et indblik i en landsbys flerårige liv under jorden. Tunnelsystemet er stort set intakt, og landsbyen har også et lille museum om tiden under krigen.

Men turen i området byder også fantastiske strande og natur, hvor man har mulighed for at komme meget tæt på dagliglivet i fiskerlejerne og de små landsbyer – f.eks. An Bang (City of Ghosts) der nærmest har ændret sig til en bizar blanding af overdådige og kunstfærdige gravpladser og et almindeligt landbyliv.

BESTIL ET UFORPLIGTENDE TILBUD

Udfyld formularen med dine informationer og du vil modtag et tilbud fra os. Det er helt gratis og uforpligtende.
Bestil et uforpligtende tilbud
Kontakt information
Antal rejsende
Skal vi hjælpe med flybilletter?